Bjørneklubben er tilbage

I samarbejde med AGF relancerer fanklubben Bjørneklubben for børn i alderen 0-15 år. I Bjørneklubben vil medlemmerne ved indmeldelse eller genindmeldelse kunne vælge mellem fire forskellige velkomstgaver i Fanshoppen, og medlemskabet er gratis et år frem ved indmeldelse eller genindmeldelse i sæson 21/22. Indmeldelse foregår på vores hjemmeside under punktet medlemsportal/indmeldelse på følgende link: https://medlem.agf-fanclub.dk/indmeld

AGF Fanclub vil i løbet af året lave forskellige arrangementer rettet mod vores børnemedlemmer, og til udvalgte hjemmekampe vil vi før kampen have forskellige aktiviteter som eksempelvis ansigtsmaling og autografskrivning oppe i vores fanpavillon, der står bag C-tribunen. Vi regner med at starte op med børneaktiviteter i Fanpavillonen i oktober måned, og vi glæder os til at se masser af fodboldfans i alderen 0-15 år.

På søndag vil vi være til stede ved Aarhus Walk på Ingerslev Boulevard, hvor vi deler små flag og flyers ud, så kig forbi og hør mere om Bjørneklubben.