| Fæstningen er på vej |
|
I sidste uge afgik årets første nummer af Fæstningen fra trykkeriet til Postdanmark. Om alt går vel så betyder dette, at du vil modtage medlemsbladet i denne uge. Det er et meget alsidigt nummer der er på vej med en del billeder fra nytårsfesten. Derudover kan du læse om en FCK fans syn på Århus og os AGF fans. Du kan også læse om de seneste ti års største AGF øjeblikke og desuden byder bladet på en artikel skrevet af Frits Ahlstrøm om århusianske fodboldlegender. Der er et interview med Sanel Kapidzic og selvfølgelig også noget om Martin Jørgensen og en masse andet. Bladet byder også på en meget vigtig information til vore Bjørneklubmedlemmer angående ændrede procedurer i forbindelse med hjemmekampene. Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at eventuelle reklamationer over manglende levering af bladet eller beskadigelse, ekspederes af Østjyllands Postcenter på telefon 87468300. Bladudvalget modtager meget gerne ris/ros, læserindlæg, billeder eller gode ideer til hvordan bladet kan blive bedre. God fornøjelse med årets første nummer af Fæstningen. mvh/Bladudvalget
|


