| Oddset Fair Fans Cup 2010 |
|
Der har idag været afviklet Fair Fans Cup i Gormshallerne i Jelling og AFA havde to hold med i turneringen, Bambi og Hallums Disiple. Begge hold spillede en god gang fodbold i to forskellige puljer.
Både Bambi og Hallums Disiple spillede sig flot igennem de indledende runder til 1/8 finalerne med 3 sejre og 1 nederlag til begge hold. Det første af de to AFA hold der skulle i kamp i 1/8 finalerne var Hallums Disiple som skulle op mod Superliga Ha Ha Ha fra Randers FC. Selv Randers holdet kom på 1-1 blev det hurtigt en ensidig affære og Hallums Diciple kunne trække sig sejrigt ud af den første knock out kamp med en sejr på 6-3. I den anden af de to haller tog Bambi imod et af The Crazy Reds´ (Vejle Boldklub) hold i deres 1/8 finale. I denne knockout kamp kunne de mange tilskuere, hvor de fleste kom fra fra VB og ACH kunne vi høre, se hvor vigtigt der er at have kvindelige deltagere på holdene. Efter at have bragt sig foran 1-0 blev de næste 3 mål sat ind af pigerne således at Bambi vandt kampen 7-0 da pigemål jo tæller dobbelt. Begge hold skulle nu spille 1/4 finaler. Bambi skulle her møde et andet hold fra The Crazy Reds og det blev desværre endestationen for Bambi da de tabte 1-2. Bambi kom først på måltavlen idet sidste halve minut og det var altså for sent at fremtvinge golden goal. Hallums Disiple skulle møde et meget stærkt spillende AAB hold som hedder AAB Fatboys. De havde cruiset igennem deres indledende pulje og 1/8 finale med store sejre og flot spil. En meget svær opgave så det ud til. Det var også FOR stor en opgave og Hallums Disiple tabte med 0-6. Begge hold havde vist højt humør og spilleglæde og repræsenterede AFA på smukkeste vis. Hele turneringen blev fortjent vundet af AAB Fatboys som slog De Små Blå Mejser(FCK) i en dramatisk finale med smukke mål, udvisninger og små dommerfejl. En rigtig final!!! Kampen blev afgjort til 4-3 på et Golden Goal, scoret på straffe efter bagerste mand hos De Små Blå Mejser tog med hænder for at forhindre en scoring. Som en lille bonusinfo kan det nævnes at et af Randers FC holdene sluttede absolut sidst ved at tabe kampen om sidstepladsen 1-7 til et af FCM´s hold. |


